Hus - Undgå uheld i badeværelset_large

Undgå uheld i badeværelset

Offentliggjort: 9.5.2018  |  Sidst opdateret: 22.8.2019

Badeværelset er et af de mest benyttede og dyreste rum i boligen. Derfor er det vigtigt, at det holder vand, bogstavelig talt. Her er fire ting du skal være ekstra opmærksom på.

Hvert år bliver der registreret flere tusinde skader i badeværelserne rundt om i Danmark. Samtidig udbetaler forsikringsselskaberne mange millioner kroner i erstatning, ligesom mange folk også må betale af egen lomme, i forbindelse med reparationer.  

"Bortset fra diamanter, varer ingenting evigt. Badeværelser, som lækker, er en del af den daglige rutine for os, der arbejder med forsikringer. Men et utæt badeværelse kommer, som regel, som en overraskelse for den, der rammes,” siger Simon Olsen, tømrer og rådgiver i Gjensidige, der opfordrer til, at man tager kontakt til sit forsikringsselskab, hvis man er i tvivl om, hvordan man er dækket inden rejsen. 

Mange tvister fødes på badeværelsesgulvet

Tømrer_og_rådgiver_Simon_Olsen_
Tømrer og rådgiver i Gjensidige, Simon Olsen. Foto: Sverre Christian Jarild

Til fremvisninger er badeværelset, ifølge Simon Olsen, et godt sted at være ekstra opmærksom. Branchetal viser nemlig, at fejl og mangler, på badeværelset, er den største årsag til tvister, i forbindelse med køb og salg af bolig. Får man afdækket eventuelle fejl, inden man byder på et hus, kan mange kræfter og penge være sparet på forhånd

”Når det handler om forsikringer, varierer det, hvad der bliver dækket. Mange dækker følgeskaderne, der kan opstå i forbindelse med et utæt vådrum (fx badeværelse), men ikke reparationer på badeværelset. Andre forsikringer dækker hverken følgeskader eller reparationer. En følgeskade kan for eksempel være vandskader på plankegulvet ved siden af vådrummet” forklarer Simon Olsen.

Følgende råd gælder bestemt også for dig, der allerede er boligejer. Er der ”noget muggent” ved badeværelset, er det i din interesse at få det tjekket så hurtigt som muligt.

Fire ting du skal være ekstra opmærksom på

1.   Levetid

Et gennemsnitsbadeværelse har en levetid på 10 - 30 år afhængigt af materialer og grad af belastning. Bor du i et træhus, skal du være opmærksom på, at det vil give sig en del, og når en membran efterhånden bliver stiv og mindre fleksibel, vil der opstå revner og sprækker – også selv om det er verdens bedste håndværker, der har bygget badet. Et dårligt udført arbejde kan reducere levetiden dramatisk, og i værste fald kan det betyde, at badet lækker fra dag ét. En tommelfingerregel er, at et bad, der nærmer sig 20 år, snart trænger til en opgradering.

2.    Kravene til et badeværelse

Det, der bliver udsat for vand, skal være vandtæt. I praksis vil det sige hele gulvet og de nederste 10 cm af væggene. Desuden skal flader, der (kan) udsættes for direkte vandsprøjt (bad, toilet og vask), være vandtætte. Vand fra brusenichen, lækagevand fra vask og lignende skal selvfølgelig ikke løbe ud henne ved døren, men i kloakken.

Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en vejledning, som beskriver, hvordan du bør bygge dit badeværelse, så love og regler overholdes.

3.   Pris

Priser fra 100.000 kr. til 250.000 kr. er almindeligt, men det er ikke svært at anskaffe sig et endnu dyrere bad. Hvis du skal renovere et bad af lidt ældre dato, anbefaler vi, at du udskifter eventuelle gamle rør af metal (som regel kobber eller støbejern) med nye plastikrør. Det er for surt at skulle rive et nyt badeværelse ned efter kort tid, fordi du ikke orkede besværet og omkostningerne ved at erstatte gamle rør og/eller afløb af metal.

4.   Håndværkere

Vælg altid håndværkere, der kan dokumentere kompetencer med fag- eller svendebrev. Det er en fordel, hvis de også har et vådrumscertifikat. Skal du købe bolig med et badeværelse af ældre dato, bør du bede om dokumentation for, at arbejdet er udført af kompetente fagfolk.

De værste eksempler på dårlige badeværelser, jeg har set, er bygget af arbejdere, der ikke har en uddannelse, som svarer til den danske. Selvom de kan være gode håndværkere i hjemlandet, mangler de ofte kundskaber om materialer, krav og byggeskik i Danmark.

En gængs kritik af håndværkere er, at de ikke altid bruger den tid, det tager at påføre nok vådrumsmembran på væggene. Det kan være en god ide at tilbyde selv at smøre nogle ekstra lag på. I øvrigt er en brusekabine med vægge og gulv en god forsikring mod lækager, selv om det måske ikke er alle, der finder brusekabiner lige smagfulde. Foretrækker du at bruse ”direkte på væggen”, er det særligt vigtigt med gode materialer og fagmæssigt udført grundarbejde.

 

Med Simons gode råd burde du undgå uheld, på badeværelset, og være bedre klædt på i boligjagten.