Hop til indhold

Rotter i hjemmet? Sådan holder ud dem ude

Rotter er ubudne gæster, der kan skabe uro, lugt og skader i hjemmet. Du kan gøre meget selv for at forebygge angreb, og du kan være godt forberedt, hvis du reagerer hurtigt ved mistanke om aktivitet.

Ældre mand ser bekymret ud

Sådan opdager du rotter i tide

Rotter er dygtige til at gemme sig, men de efterlader tydelige spor. Hold især øje med:

  • Puslelyde i vægge og loft, særligt om natten
  • Små sorte ekskrementer på cirka en til to centimeter
  • Gnavemærker på poser, rør, ledninger og træ
  • Kloaklugt, som kan være tegn på en utæthed
  • Huller i jorden tæt ved huset

Sådan forebygger du rotter i og omkring huset

Forebyggelse gør en stor forskel og mindsker risikoen for rotter betydeligt.

Forebyggelse udendørs

  • Fjern nedfaldsfrugt og fuglefoder
  • Hold kompostbeholderen helt lukket
  • Ryd op i haven og fjern skjulesteder
  • Klip grene og buske væk fra taget
  • Tjek riste og gennemføringer for huller

Forebyggelse indendørs

  • Installer en rottespærre
  • Opbevar al mad i tætsluttende beholdere
  • Gør grundigt rent i køkkenet og fjern krummer
  • Tæt huller ved rør og kabelgennemføringer
  • Reager hurtigt på usædvanlige lyde eller lugte

Hvornår din husforsikring kan dække

Hvis rotter laver skade på selve huset, kan din husforsikring i nogle tilfælde dække skaden. Det gælder, når gnavere ødelægger bygningsdele som ledninger, isolering, træværk eller rør. Denne type skade hører under dækningen for skade forvoldt af dyr, og derfor kan der være hjælp at hente, hvis huset tager reel skade.

Forsikringen dækker dog kun skaden på bygningen. Den dækker ikke bekæmpelsen af rotterne, forebyggelse, oprydning, lugtgener eller skader, der kun er kosmetiske. Reparationen kan først dækkes, når rotterne er fjernet, og huset er sikret imod nye skade

Hvad du gør, når du opdager rotter

Hvorfor rotter søger ind i dit hjem

Rotter søger varme, ro og let adgang til mad. Det kan blandt andet ske når:

  • Skybrud presser rotter op gennem kloakken
  • Utætte rør giver direkte adgang ind i huset
  • Rod i haven giver gode skjulesteder
  • Fuglefoder, kompost og nedfaldsfrugt fungerer som fødekilder
  • Anmeld fundet til kommunen med det samme – det er lovpligtigt
  • Fjern mad og affald, så du reducerer fødekilder
  • Brug fælder, men undgå gift indendørs, da det kræver autorisation
  • Ryd op og fjern skjulesteder
  • Kontakt en professionel skadedyrsbekæmper ved større problemer 

Bekæmpelse Bekæmpelse af rotter er et kommunalt ansvar. Hvis du ser en rotte eller har mistanke om aktivitet, skal du straks kontakte kommunen. Kommunens rottefanger vurderer problemet og igangsætter nødvendig bekæmpelse. Følg altid deres råd og anvisninger.

Rottegifte må kun håndteres af autoriserede fagpersoner. Brug derfor aldrig gift selv.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvad dækker min husforsikring?

Din husforsikring kan dække skader på huset, hvis gnavere som rotter eller mus har ødelagt en bygningsdel. Det kan for eksempel være skader på ledninger, isolering eller træ, hvor der er behov for reparation.

Forsikringen dækker ikke rottebekæmpelse, forebyggelse, lugtgener, oprydning eller skader, der ikke påvirker huset funktionelt. Reparationen kan først dækkes, når rotterne er fjernet, og der er gjort tiltag, så skaden ikke udvikler sig yderligere.

Kan jeg selv bekæmpe rotter?

Du kan godt sætte fælder op og gøre området mindre attraktivt for rotterne ved at fjerne mad og rod. Men du må ikke bruge gift selv, da det kun må håndteres af autoriserede fagpersoner i Danmark. Hvis du hører meget aktivitet eller finder flere spor, er det en god idé at få professionel hjælp.

Hvordan forebygger jeg rotter omkring huset?

Du kan gøre meget for at gøre omgivelserne mindre interessante for rotter. Hold haven ryddelig, fjern nedfaldsfrugt og sørg for, at kompostbeholderen er lukket. Undgå også fuglefoder tæt på huset. Når der er færre gemmesteder og fødekilder, bliver det betydeligt sværere for rotterne at etablere sig.

Hvad gør jeg som det første, hvis jeg opdager rotter?

Hvis du opdager tegn på rotter, skal du altid kontakte din kommune som det allerførste. Kommunen står for rottebekæmpelsen og sender en rottefænger, som kan undersøge situationen og sætte de rigtige tiltag i gang. Jo hurtigere du reagerer, jo mindre når rotterne at ødelægge.

Hvordan ved jeg, om jeg har rotter i huset?

Rotter gemmer sig godt, men de efterlader tegn, du kan holde øje med. Du kan ofte høre puslelyde fra loft eller vægge, især når der er helt stille om aftenen. Du kan også finde små sorte ekskrementer, typisk på størrelse med riskorn, eller se gnavemærker på poser, rør og ledninger. Hvis du oplever en skarp kloaklugt eller opdager små huller omkring soklen, kan det også være tegn på, at rotterne er i nærheden.

Relaterede artikler

Slip for skadedyr i hjemmet

Få vores bedste råd til at bekæmpe og forebygge skadedyr i dit hjem.

Disse skader får boligejere flest af

Se de 5 hyppigste boligskader her, og find ud af, hvad du kan gøre for at undgå dem.

Skal du rykke i nyt?

Det er meget at overveje, når man skal købe hus. Få overblikket og vores bedste råd til huskøb her.