Leasing afleveringsforsikring: Hvad er det, og hvad skal du vide?
Når du leaser en bil, kan en afleveringsforsikring hjælpe med at dække småskader, når du afleverer bilen igen. Her får du et hurtigt overblik over dækning, pris og vilkår.
Hvad er en leasing afleveringsforsikring?
En leasing afleveringsforsikring er en ekstra forsikring, du kan vælge, når du leaser en bil. Den dækker udgifter til mindre skader, som kan opstå i løbet af leasingperioden, og som bliver opdaget, når du afleverer bilen. Det kan for eksempel være små buler, ridser eller stenslag.
Leasing afleveringsforsikring dækning
Typisk dækker afleveringsforsikringen:
- Mindre kosmetiske skader som ridser og buler
- Skader, der normalt er dækket af kaskoforsikring
- Et samlet beløb, ofte op til 25.000 eller 30.000 kr. pr. leasingperiode
Forsikringen dækker ikke grov uagtsomhed, mekanisk slitage eller totalskade. Der er som regel én samlet selvrisiko, uanset hvor mange skader der er.
Leasing afleveringsforsikring pris
Prisen på en afleveringsforsikring varierer, men ligger typisk mellem 50 og 300 kr. om måneden. Selvrisikoen ligger ofte mellem 3.500 og 6.500 kr. Det er vigtigt, at du tjekker, om forsikringen er med i din leasingaftale, eller om du skal købe den separat.
Leasing afleveringsforsikring vilkår
Vilkårene kan variere fra selskab til selskab. Nogle af de mest almindelige krav er:
- Bilen må ikke være ældre end 4 år ved leasingstart
- Leasingperioden skal ofte være mindst 3 år
- Forsikringen skal tegnes kort tid efter leasingaftalens start, fx inden for én måned
Det er en god idé at læse vilkårene grundigt, så du ved, hvad der gælder for netop din aftale.
Sådan foregår aflevering af leasingbil
Når leasingperioden slutter, gennemgår en taksator bilen. Her bliver eventuelle skader vurderet. Hvis du har afleveringsforsikring, kan du anmelde skaderne og få dækket de udgifter, der er omfattet af forsikringen.
Er afleveringsforsikring nødvendig?
Det er ikke et krav at have afleveringsforsikring, men den kan være en økonomisk fordel, hvis du vil undgå store regninger for småskader ved aflevering. Uden forsikringen skal du selv betale for hver enkelt skade, som ikke vurderes som almindelig slitage.
Den er ikke som sådan en lovpligtig forsikring at have. Vil du vide mere om lovpligtige forsikringer, kan du læse denne artikel.
Hvilke forsikringer skal du have lovligt i Danmark?
Få styr på de vigtigste lovpligtige forsikringer, hvad de dækker – og hvad der sker, hvis du ikke har dem. Læs mere her.
Kun én forsikring? Start her
Der findes mange forsikringer, men hvis økonomien er stram, er der ét sted, det oftest giver mest mening at begynde.
Sådan er du dækket, når du låner din bil ud
Det er dejligt at kunne hjælpe til, når andre har brug for en tjeneste. Få vores råd til, hvad du bør være opmærksom på, inden du låner din bil ud til andre.
Kunne du bruge et godt råd?
Fyr løs. Vores eksperter sidder klar til at give et godt råd til lige præcis din situation. Helt anonymt.