Børn leger, cykler og dyrker sport. Her får du et kort overblik over fem situationer, hvor der kan ske skader.
1. Uheld på cykel
Når dit barn lærer at cykle, er det en god idé at tage ét skridt ad gangen. Brug en cykel, barnet kender, og vælg et åbent, roligt område uden trafik. En løbecykel kan hjælpe barnet med at træne balancen, før pedalerne kommer i brug.
Husk en cykelhjelm, der sidder rigtigt.
Hvis barnet falder:
- Hjælp barnet med at falde til ro.
- Tjek, om barnet er ved bevidsthed og reagerer som normalt.
- Se efter sår, hævelser eller tegn på brud.
- Vær opmærksom på, om barnet kan have slået hovedet.
Søg lægehjælp, hvis du er bekymret for barnets tilstand.
2. Fald på legepladsen
Et sår kan se voldsomt ud, selv om skaden er begrænset. Hvis såret bløder meget, kan du lægge et fast tryk på det. Rens mindre sår med rent vand, og dæk dem med et plaster.
Kontakt en læge, hvis såret er stort eller dybt, hvis blødningen ikke stopper, eller hvis der kommer tegn på infektion.
3. Forstuvninger og brud under sport
Sport som fodbold og håndbold kan føre til forstuvninger eller brud. Lad være med at belaste den skadede kropsdel, hvis det gør ondt.
Søg læge, hvis barnet ikke kan bevæge eller støtte normalt, hvis funktionen er tydeligt nedsat, eller hvis området får en blålig farve.
Har du valgt Ulykke Straks, kan visse knoglebrud give en udbetaling på 1 procent af forsikringssummen. Udbetalingen bliver ikke modregnet, hvis skaden senere fører til erstatning for varigt mén.
4. Hedeslag
Hedeslag kan blandt andet vise sig som slaphed, kvalme, hovedpine, forvirring og varm hud. Sørg for, at barnet drikker vand regelmæssigt og får pauser i skyggen på varme dage.
Ring 112, hvis barnets bevidsthed er påvirket.
5. Tandskader
Hvis dit barn slår en tand, bør skaden vurderes af en tandlæge og anmeldes hurtigt. Det gælder også skader på mælketænder, fordi følgerne i nogle tilfælde først viser sig senere.
Hvad skal du gøre, hvis dit barn kommer til skade?
- Sørg først for, at barnet får den nødvendige hjælp.
- Få skaden dokumenteret hos en læge, tandlæge eller på en skadestue.
- Gem relevante oplysninger og dokumentation.
- Anmeld skaden til os så hurtigt som muligt.
- Vent med længerevarende behandling, til du har afklaret dækningen med os, medmindre behandlingen er akut.
Er dit barn allerede medforsikret?
Har du en ulykkesforsikring, bør du give os besked, når du får et barn. Så kan vi undersøge, om barnet kan føjes til din forsikring.
Tjek altid policen, så du ved, hvem der er forsikret, og hvilke dækninger der gælder.
Find den rette forsikring til dit barn
Den rette dækning afhænger af familiens behov og de tilvalg, du ønsker. Se din pris på en børneulykkesforsikring, eller få hjælp til at gennemgå mulighederne.