Eksperten svarer: Hvad sker der med ulykkesforsikringen, når du fylder 70 år?
Spørgsmål: "Gælder min ulykkesforsikring stadig, når jeg fylder 70 år, eller bliver den dårligere?"

Spørgsmål: "Gælder min ulykkesforsikring stadig, når jeg fylder 70 år, eller bliver den dårligere?"
Ja. Hvis du har en ulykkesforsikring hos Gjensidige, gælder den stadig, når du fylder 70 år. Dækningen forbliver den samme, bare fordi du bliver ældre. Der er heller ikke en øvre aldersgrænse på ulykkesforsikringen.
Spørgsmålet er dog relevant, fordi det ikke nødvendigvis gælder alle steder. Hos flere forsikringsselskaber kan dækningen ændre sig med alderen. Det kan for eksempel betyde, at forsikringssummen bliver sat ned, at vilkårene ændrer sig, eller at du skal over på en anden løsning for at bevare samme niveau af dækning.
Der er stadig selskaber på markedet, hvor dækningen ændrer sig med alderen. Derfor er det vigtigt at kende vilkårene i sin egen forsikring
- Nicklas Due Risberg, Kunderådgiver
Der er faktisk en god grund til, at spørgsmålet dukker op igen og igen.
I dele af forsikringsbranchen ændrer ulykkesforsikringen sig med alderen. Nogle steder bliver forsikringssummen lavere. Andre steder skal kunder over på særlige seniorløsninger eller acceptere ændrede vilkår.
Det skyldes blandt andet, at følgerne af en ulykke ofte kan blive større med alderen. En skade, som man måske hurtigt ville have været videre fra tidligere i livet, kan få større betydning senere.
Men det er vigtigt at huske, at der kan være stor forskel fra selskab til selskab.
Den største misforståelse er, at ulykkesforsikringen automatisk bliver dårligere, når man fylder 70 år. Det gør den ikke hos Gjensidige
- Nicklas Due Risbjerg, Kunderådgiver
Har du en ulykkesforsikring hos os, sker der ikke noget med selve dækningen, bare fordi du fylder 70 år.
Du beholder den samme dækning som før.
Forsikringssummen bliver ikke automatisk sat ned, og du bliver ikke flyttet over på en anden løsning på grund af din alder.
To personer på 70 år kan have vidt forskellige behov. Derfor bør forsikringen tage udgangspunkt i det liv, du lever, ikke fødselsdatoen
- Nicklas Due Risbjerg, Kunderådgiver
Ikke nødvendigvis. Men det er et rigtig godt tidspunkt at tage et kig på den.
Nogle er mere aktive som 70-årige, end de var som 55-årige. De rejser, cykler, dyrker motion, passer børnebørn eller tilbringer meget tid i haven.
Andre har fået en mere rolig hverdag. Derfor handler det ofte mindre om alder og mere om livssituation.
Måske giver det mening at skrue op for nogle dækninger. Måske er der andre, der ikke længere er relevante. Det afhænger af den enkelte og den måde, man lever på. Det gælder, uanset hvilket forsikringsselskab man er kunde hos.
Når man ser på de skader, som rammer kunder over 70 år, er der et mønster, der går igen. Faldulykker fylder meget.
Det kan være et fald på trappen, et styrt på cyklen, et glat fortov eller et uheld i haven. Det lyder måske som almindelige hverdagssituationer, men det er netop her, mange af de ulykker opstår, som senere udvikler sig til længere og dyre skadeforløb.
"Faldulykker er blandt de skader, vi oftest ser hos kunder over 70 år. Mange af dem sker i helt almindelige hverdagssituationer." - Mikkel Lindeholm, Skadesbehandler
Når man bliver ældre, kan følgerne af et fald også være større og dyrere end tidligere. Et brud eller en skade kan betyde længere genoptræning og i nogle tilfælde varige gener.
Tandskader er et andet område, der går igen.
Med alderen og de hyppigere fald, ser vi en stor del tandskader efter 70-årsalderen. Og en knækket eller mistet tand kan hurtigt blive en betydelig regning.
Et implantat kan nemt koste omkring 20.000 kroner, og det er en udgift, som mange helst vil undgå at betale selv.
Derfor er tandskader også et af de områder, hvor mange ældre oplever stor værdi af deres ulykkesforsikring.
"Tandskader er en af de ting, mange ældre undervurderer. Men det kan hurtigt blive en stor udgift, hvis man skal have repareret eller erstattet tænder efter en ulykke." - Mikkel Lindeholm, Skadesbehandler
Det er netop derfor, rådgiverne fortsat anbefaler, at man tager sin ulykkesforsikring alvorligt, i særdeles efter man er fyldt 70 år.
Det er ofte ikke kun selve ulykken, der fylder. Genoptræning og vejen tilbage til hverdagen kan også være en dyr del af skadeforløbet hos ældre.
- Mikkel Lindeholm, Skadesbehandler
Mange har haft den samme ulykkesforsikring i mange år uden at kigge nærmere på den. Derfor kan en gennemgang ofte være givet godt ud.

Gjensidige
Vi håber, at svaret har gjort dig lidt klogere på, hvad der sker med ulykkesforsikringen, når du fylder 70 år.
Med venlig hilsen FYR LØS
Har du også et spørgsmål? FYR LØS, og få svar fra en af vores eksperter.