Online mobning kan følge børn og unge helt hjem. Som forælder kan du hjælpe ved at være nysgerrig på dit barns digitale liv, lytte uden at straffe og inddrage skolen, hvis mobningen også påvirker fællesskabet i klassen.
Mobning er, når et barn bliver holdt udenfor et fællesskab, som det har ret til at være en del af
- Naja Kinch Sohn, antimobningskonsulent i Red Barnet
Digital mobning foregår på telefoner, tablets og computere. Den kan blandt andet vise sig ved, at et barn bliver holdt uden for digitale fællesskaber, modtager ubehagelige beskeder eller bliver udstillet på sociale medier.
“Digital mobning er mobning, der foregår på telefon, tablet og computer. Og mobning er, når et barn bliver holdt udenfor et fællesskab, som det har ret til at være en del af. Det kan være lidt sværere at vurdere mobning, når det foregår på de sociale medier, for hvornår har man ret til at være en del af et online fællesskab?
Men man kan sige, at barnet for at være en del af fællesskabet også i den virkelige verden, rigtig tit har brug for at være en del af f.eks. en messenger-gruppe, en snapchat-gruppe eller lignende. Og hvis man bliver holdt udenfor der, er det digital mobning.”
Naja Kinch Sohn, antimobningskonsulent i Red Barnet
Synet på mobning har ændret sig. Tidligere blev mobning ofte beskrevet som stærke personer, der holdt svage personer nede eller ude. I dag ser forskere i højere grad mobning som en fællesskabsform, hvor gruppen skaber et ”vi” ved at definere, hvem der ikke er med.
Det betyder, at mobning ikke kun handler om forholdet mellem to børn. Den kan udspringe af et utrygt eller dysfunktionelt fællesskab og påvirke hele klassen.
Ifølge Naja Kinch Sohn er der næsten altid sammenhæng mellem mobning i skolen og digital mobning.
”Der er stort set altid sammenhæng. Der er nogle få tilfælde, hvor det foregår hver for sig, men fra det øjeblik børn kommer på de sociale medier, og i de tilfælde hvor der er mobning, foregår det både digitalt og f.eks. ovre i skolen. Der findes stort set ikke noget mobning i skolen, som ikke også samtidig er på klassens facebook-gruppe og lignende.”
Digital mobning adskiller sig på flere måder fra mobning, der kun foregår på skolen eller andre fysiske steder:
Usikkerheden kan få det til at føles, som om hele verden er imod barnet.
Likes, delinger og kommentarer kan bruges sarkastisk eller strategisk. Et billede kan for eksempel få mange reaktioner, fordi andre latterliggør barnet, mens få reaktioner på et opslag kan bruges til at markere, at barnet holdes udenfor.
Det kan være svært for forældre at forstå betydningen, fordi de ikke nødvendigvis kender de uskrevne regler og mønstre i barnets digitale fællesskab.
”Det kan være svært for forældrene at forstå, at det er mobning, at der kun er 20, der har delt eller liket den post, barnet har lavet. For forældrene ved ikke, hvad de skal sammenligne det med. En sammenligning kunne være, at ens venner fik 100 likes. Det kan også være, der er lagt et billede op, hvor barnet ser fjollet ud, og så får det pludselig rigtig mange likes. Og så er det ikke likes i positiv betydning, men nogen som latterliggør. Men det kan være vanskeligt for de unge at få forklaret til deres forældre, at det rent faktisk er mobning,” siger Naja Kinch Sohn.
Vær nysgerrig, hvis dit barn:
Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at barnet bliver mobbet. Se på barnets generelle trivsel, og spørg åbent ind til hverdagen og fællesskabet.
Prøv at forstå, hvilke spil, grupper og sociale medier der er vigtige for dit barn. Digitale fællesskaber er ofte tæt forbundet med barnets venskaber. Derfor er det ikke nødvendigvis en brugbar løsning at bede barnet om at forlade et spil eller en beskedgruppe.
”De sociale medier fylder jo rigtig meget, og det er en fuldstændig grundlæggende forudsætning for de venskaber, de unge har, at de f.eks. er på nogle bestemte spil eller bestemte sociale medier. Der vil være mange voksne, der kan finde på at sige: ”jamen skal du så ikke lade være med at være derinde?” hvis barnet er ked af noget, der er skrevet, eller at dets billede ikke er blevet delt. Men det er ikke en brugbar løsning for de unge, for de er faktisk afhængige af at være på de her steder for at kunne vedligeholde deres venskaber eller overhovedet bare få adgang til det fællesskab, der er derinde,” forklarer Naja Kinch Sohn.
Lyt, før du reagerer
Nogle børn holder oplevelser på nettet for sig selv, fordi de er bange for at miste telefonen eller få forbud mod at bruge et bestemt spil eller socialt medie.
Lyt derfor til hele historien, og spørg ind til, hvad der er sket. Hvis du reagerer med straf med det samme, kan barnet blive mindre tilbøjeligt til at komme til dig næste gang.
Forsøg også at forstå forløbet bag de grove beskeder. Det, der ligner mobning, kan nogle gange være en konflikt, der har udviklet sig. Det ændrer ikke på, at situationen skal tages alvorligt, men sammenhængen er vigtig, når I skal finde en løsning.
Find et roligt tidspunkt
Vælg et tidspunkt, hvor barnet har lyst og ro til at tale. For nogle børn og teenagere kan det være lettere senere på dagen, hvor de ikke længere er så optagede af at holde facaden.
Skab en naturlig indgang til samtalen
Tal jævnligt sammen om, hvordan dagen er gået. Det kan gøre det lettere at tage svære emner op, når behovet opstår.
Spørg til fællesskabet
Spørg, hvordan de andre børn i klassen har det. Det kan være lettere for barnet at begynde med at fortælle om andre end om sig selv. Fordi mobning påvirker fællesskabet, kan svarene give dig en bedre forståelse af, hvad der foregår.
Undgå et krydsforhør
Du kan tage udgangspunkt i noget, du har hørt eller læst, og spørge, om barnet har oplevet noget lignende. Stil åbne spørgsmål, og giv barnet tid til at svare.
Kontakt skolen, hvis der er tegn på mobning i dit barns klasse. Det gælder både i folkeskolen og på en ungdomsuddannelse.
De voksne, der er sammen med børnene i hverdagen, har de bedste muligheder for at arbejde med klassens fællesskab og hjælpe med at stoppe mobningen.
”Uanset om dit barn går i folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse, bør du orientere skolen om, hvad der sker. Det er vigtigt, fordi vi som forældre ikke er sammen med vores børn, når de er sammen med deres kammerater, og det er jo netop i samspil med kammeraterne, at mobningen foregår. Derfor bliver det nødt til at være de voksne, som er sammen med børnene i grupper, som tager den største del af ansvaret for at få løst mobningen. Det kan de gøre på forskellige måder. Det kan være så simpel en ting, som at de arbejder på kryds og tværs med hinanden, når der er gruppearbejde, så de får prøvet at være sammen med forskellige fra deres klasse og kan se, at alle har en værdi og kan bidrage med noget,” siger Naja Kinch Sohn.
Det kan være relevant at kontakte andre forældre, men undgå at diskutere konkrete mobbesager i forældreintra eller lignende digitale fora. Skriftlige beskeder kan skabe misforståelser og forstærke konflikten.
”Pas på med at bruge forældreintra til at kommunikere om mobning. Det kan skabe store konflikter mellem forældrene også. Grib hellere telefonen, så I kan tale om situationen. Og så er det vigtigt, når I taler om det, at I har fokus på det fremadrettede og løsninger for børnene i stedet for at fokusere på problemet her og nu, for så kan samtalen risikere at gå i hårdknude,” afslutter Naja Kinch Sohn.
