Hop til indhold

Er du ensom? Sådan kan du håndtere følelsen

Ensomhed kan ramme på mange tidspunkter i livet. Det kan være en kortvarig følelse eller noget, der fylder meget i hverdagen. Ved at lære følelsen bedre at kende kan du lettere opdage, hvornår den opstår, og hvad der kan hjælpe dig

Hvad kan du gøre, når du føler dig ensom?

Du kan begynde med at lægge mærke til, hvornår ensomheden viser sig. Derefter kan du planlægge aktiviteter, udfordre negative tanker og skabe en mere fast struktur i din hverdag.

Prøv for eksempel at:

  • registrere, hvornår følelsen opstår
  • planlægge kontakt med andre på svære tidspunkter
  • stoppe op, når negative tanker tager over
  • skabe faste rammer for søvn, mad og bevægelse
  • tage initiativ til små sociale eller kreative aktiviteter

Planlægge sociale aktiviteter ind på de tidspunkter, hvor du har tendens til at blive ensom.

- Psykolog og leder af Encounter, Neela Maria Sris

Lær din ensomhed at kende

Det er vigtigt at lære din ensomhed at kende. Det kan du gøre ved at være mere opmærksom på, hvornår følelsen opstår. Ofte viser ensomheden sig på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer.

Prøv derfor at lægge mærke til, hvornår på dagen følelsen melder sig. Er det for eksempel om eftermiddagen eller om aftenen på et bestemt tidspunkt?

Når du ved, hvornår følelsen rammer, kan du planlægge aktiviteter, der kan mindske følelsen af ensomhed. Hvis du for eksempel føler dig ensom, når du går i seng om aftenen, kan du planlægge en social aktivitet inden sengetid.

En telefonsamtale, en kop te med din ægtefælle eller det at følge med i populære tv-programmer kan give en følelse af, at du gør det samme som mange andre, fortæller psykolog og leder af psykologhuset Encounter Neela Maria Sris.

Fang dine tanker, før de løber løbsk

Ensomhed kan sætte gang i negative tanker. Måske tænker du, at ingen vil være sammen med dig, at andre ikke kan lide dig, eller at alle andre har det sjovere.

Når det sker, så stop op og læg mærke til, hvad du fortæller dig selv. Prøv derefter at finde en mere neutral og omsorgsfuld forklaring.

Hvis ingen har kontaktet dig, kan det for eksempel skyldes, at de ikke vil forstyrre dig. Det behøver ikke betyde, at de ikke har lyst til at tale med dig.

Tænk også på de oplevelser, der viser, at dine venner holder af dig. Og husk, at du selv kan tage kontakt. Prøv at ringe eller skrive til nogen. Måske bliver de rigtig glade for at høre fra dig.

Skab struktur i din hverdag

En fast struktur kan gøre dagen mere overskuelig og meningsfuld. Forsøg at stå op og gå i seng på nogenlunde samme tid hver dag.

Giv også plads til:

  • regelmæssige måltider
  • bevægelse i det omfang, du har overskud til
  • praktiske opgaver
  • pauser og hvile
  • noget, du glæder dig til

Du behøver ikke ændre alt på én gang. Begynd med én enkel vane, som du kan holde fast i.

Kom dit behov for selskab i møde

Prøv at få noget socialt eller kreativt ind i din hverdag. Det kan være en lille aktivitet, der giver dig glæde eller kontakt med andre.

Du kan for eksempel:

  • gå en tur og tale med nogen i dit netværk
  • ringe eller skrive til en ven
  • deltage i en aktivitet med andre
  • beskæftige dig med noget kreativt
  • gå en tur alene og smile til de mennesker, du møder

Små møder kan også gøre en forskel. Et smil eller en kort samtale kan give en følelse af kontakt.

Det kan være tegn på ensomhed, hvis fx din teenager:

  • har dårlig selvtillid og lavt selvværd
  • sjældent deltager i sociale arrangementer
  • sjældent er sammen med venner efter skole
  • virker nedtrykt, indelukket, afvisende eller ligeglad

Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis, at din teenager er ensom. Se på, om adfærden har ændret sig, og om flere tegn optræder samtidig.

Er din teenager ensom?

Som forælder vil du gerne se dit barn trives. Derfor kan det være svært, hvis din teenager virker ensom eller trækker sig fra andre.

Start med at fortælle, hvad du selv har lagt mærke til. Undgå at fortælle din teenager, hvordan vedkommende har det.

Grethe Lindbjerg, teenagecoach og forfatter til flere bøger om dialog og kommunikation mellem forældre og børn, foreslår denne åbning:

”Jeg har lagt mærke til, at du virker mere stille, end du plejer.”

Du kan derefter fortsætte:

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvad du går og tænker på. Har du lyst til, at vi snakker om det?”

Det er en invitation, der tager udgangspunkt i noget, du selv har observeret. I stedet for at sige ”Du er så trist for tiden”, kan du fortælle, hvad du har lagt mærke til. Bliv på din egen banehalvdel, så din teenager ikke oplever samtalen som for bastant.

Hvad gør du, hvis din teenager ikke vil tale?

Giv plads, hvis din teenager ikke ønsker at tale med det samme. Du kan gøre det tydeligt, at invitationen står åben, uden at presse på for et svar.

Vælg gerne et tidspunkt, hvor I ikke behøver at sidde over for hinanden. En køretur kan gøre samtalen mindre intens, fordi opmærksomheden ikke hele tiden er rettet direkte mod din teenager.

Lyt, når din teenager begynder at fortælle. Undgå at komme med en løsning med det samme. Det vigtigste kan i første omgang være, at din teenager oplever at blive hørt.

Har du den rette sundhedsforsikring?

Udfyld formularen, så ringer vi dig op. På den måde undgår du lang ventetid på telefonen.