Mom and daughter looking at phone

5 gode råd: Her må du GODT blande dig i dit barns teenageliv

I samarbejde med mama.dk - af redaktionen  |  Offentliggjort: 23.7.2018  |  Sidst opdateret: 17.11.2018

Engang var de vores bittesmå babyer - men det er efterhånden nogle år siden, og nu føles det nærmest, som om teenageren derhjemme lever på en anden planet. Og det kribler i os for at blande os bare en lille smule ... Men kan vi gøre det og samtidig respektere dem og deres udvikling? HVOR meget er det egentlig passende, at vi bestemmer og blander os, når vores børn er blevet store? Det har vi fået familieterapeutens bud på.

Teenagere er en vanskelig størrelse. Du har været vant til at holde hånden over dem og irettesætte dem hele deres liv – men nu har de pludselig startet rejsen mod at blive selvstændige mennesker, og på vejen skal de støttes og mødes i øjenhøjde. Det siger familieterapeut Fie Hørby, som har mødt mange forældre, der har svært ved at slippe opdragerrollen.

- Min erfaring med forældre til teenagere er, at de blander sig for meget, og dermed glemmer de at blande sig der, hvor det rent faktisk er vigtigt at træde til. Det er en hårfin balance mellem at få trukket sig der, hvor man skal, og stemple ind der, hvor de har brug for det.

Teenageårene starter ifølge Fie Hørby allerede i 11-årsalderen, når barnet både fysisk og mentalt begynder at ændre sig. Man kan mærke det, når barnet begynder at sige fra og er modstridige, når forældrene prøver at give gode råd og anvisninger. Barnet øver sig i at stå på egne ben, og forældrene forstyrrer den øvelse, hvis de griber for meget ind.

Børn ønsker stadig, at forældrene er en del af deres liv, også selvom de bliver teenagere. Fie Hørby forklarer, at det er vigtigt, at man blander sig i barnets liv – men ikke på den gamle opdragende måde. Nedenfor giver Fie Hørby dig 5 gode råd til, hvordan du bedst blander dig i dine børns liv, når de bliver teenagere.

Læs også: Er din teenager ensom? Sådan hjælper du bedst

Se mere på gjensidige.dk 5 råd til, hvornår vi skal blande os i vores teenageres liv

Behandl din teenager som et voksent menneske, du kan tale med - frem for et barn, du skal opdrage på. Her får du fem gode råd til, hvordan du bedst blander dig i dit barns teenageliv.

1. Bland dig på den rigtige måde

- Mange forældre er i tvivl om, hvilke ting, de må blande sig i, men i virkeligheden må de blande sig i rigtig meget. Det vigtige er måden, de blander sig på. Når børn kommer i teenagealderen, falder de igennem, fejler og slår sig, det sker gang på gang. For mange forældre er det der, det går galt, fordi de griber til de gamle opdragerrolle. Det skaber frustration hos teenagerne, fordi de er ved at blive voksne og kæmper for at komme i øjenhøjde med forældrene. Derfor er det allervigtigste, at man slipper opdragerrollen og i stedet bliver en form for vejleder og et sikkerhedsnet for sine børn. De skal blive selvstændige og klare sig selv. Som forælder skal man tale til sine børn med respekt, ligesom man ville tale sin partner eller en god ven. Teenagerne skal mødes ligeværdigt – det er krænkende, når man møder dem som børn. Gør man det, vil de gå i kamp og lade være med at tage rådene til sig.

2. Hav tillid til din teenager

- Man skal for det første selv have tillid til, at det, man har givet dem med, er godt nok. Forældrene skal stole på, at børnene kan stå selv med de ting, de har med i bagagen. Hvis forældrene ikke viser dem tillid, så har de heller ikke tillid til sig selv. For eksempel skal man vise tillid til, at teenagerne taler sandt, når man spørger dem om noget. Hvis teenageren kommer hjem og lugter af røg, kan man sige: ”Jeg kan lugte røg, og jeg tænker på, om du er begyndt at ryge?” Hvis man siger det på en interesseret måde i stedet for at klandre, viser man, at man tror på det, teenageren siger. Man siger indirekte: ”Hvis du siger, du ikke har røget, så har jeg respekt for det, og det kan være, jeg tager fejl”. Ofte kommer forældre til at tale, som om de ved bedst, og det kommer man ingen vegne med. Hvis tror, de lyver, kan man sige: ”Jeg er glad for, du ikke ryger, for det er så vigtigt for mig, at du ikke putter gift ind i din krop”. Det er hårdt for teenageren at blive mødt med tillid, når man selv står og lyver. Derfor ser de mere indad, end de bliver vrede på forælderen. Man giver sin mening til kende uden at blive opdragende, for hvis man opdrager, virker man egentlig uinteresseret i, hvordan barnet har det.

3. Lyt til din teenager

- Teenageårene er den første eksistentielle krise, vi går igennem. Målet er at finde sig selv og blive selvstændig. Som forælder skal man gøre plads til, at de erfarer verden på egen hånd, men man kan godt snakke med sine teenagebørn. Det er bare vigtigt, at man lytter til dem, i stedet for at holde en enetale om sine egne holdninger. Børnene lever med deres forældre så længe, at de kender forældrenes meninger ud og ind. Hvis man som forælder lytter, finder man ud af, hvem de er. Selvom de er ved at blive voksne, vil de unge mennesker stadig gerne dele deres ønsker og bekymringer med deres forældre.

4. Skift monologen ud med en dialog

Det er stadig vigtigt at forældrene udtrykker sine egne holdninger, men man kan gøre det på måde, så teenageren har mulighed for at vælge sin egen vej. Jeg havde på et tidspunkt en samtale med en mor, hvis barn gerne ville direkte videre på gymnasiet efter 9. klasse. Moren syntes, det var vigtigt at tage et år på efterskole eller rejse. Her er det vigtigt at være åben, og sige: ”Jeg hører, at du vil direkte på gymnasiet. Jeg synes, det er vigtigt at have et års tid fri, så du kan finde dig selv – hvad synes du om det?” På den måde gør man det mere til en samtale i stedet for et foredrag, hvor der ikke er plads til barnets svar. Som forælder kan man godt mærke, når barnet bliver afvisende, selvom man prøver at være støttende og har de bedste intentioner. Når man bliver i tvivl om, hvorvidt man er støttende, kan man sagtens italesætte det. Sig ”Jeg prøver at støtte dig. Har jeg held med det?”. Så kan teenageren sige, at det har man ikke, og så kan man tage den derfra.

Læs også: Skal din teenager på festival eller ud at rejse for første gang? Sådan forbereder du dig

5. Sæt de grænser, du har brug for – men lad dig ikke irritere over beklagelser

Selv om teenagerne er ved at blive voksne, bor de stadig hjemme – og det betyder, at det stadig er far og mor, der bestemmer i huset. Man kan sagtens lave en håndfuld regler for, at der fx skal ryddes op på fællesområderne og deltage i madlavningen. Det skal man blande sig i! Ellers bliver man som forælder bare vred og irriteret på sit barn. Et godt råd er ikke at gå i kamp mod den prusten og stønnen, der kan lyde, når de unge skal tømme opvaskemaskinen, for sådan er det i den alder. Lad være med at kommentere på kropssproget. Man skal kunne sove om natten, så man må også gerne sige, at de unge skal komme hjem fra byen klokken 1, eller at man ikke vil have, de taler grimt. De unge vil gerne respektere grænser, selvom de synes man er åndssvag, hvis man ikke bare blindt siger nej per automatik.