Dette bør din baby spise

Offentliggjort: 17.4.2018  |  Sidst opdateret: 1.5.2018

Hvornår kan barnet begynde med fast føde? Og hvad bør det spise? Her er sundhedsplejerskens kostråd til nybagte forældre.

Tone Aanderaa - IMG - privat
Sundhedsplejerske Tone Bjørnson Aanderaa. Foto: Nanna Sundt.

Dit barn kommer til at vokse meget i løbet af det første år – det tredobler sin vægt og vokser cirka 25 cm i længden. Faktisk vokser et barn aldrig mere og hurtigere i forhold til sin egen kropsvægt end i det første leveår. Det betyder, at spædbarnet også har et stort energibehov. I de første måneder er der stor variation i, hvor meget og hvor ofte barnet vil have mad. Men ifølge sundhedsplejersken er der en ting, der er sikkert – nemlig at modermælk er den vigtigste næringskilde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning i de første seks måneder og/eller modermælkserstatning, hvis amning ikke er mulig eller ønskelig. Desuden anbefales et tilskud af D-vitamin fra barnet er to måneder gammelt, og indtil det bliver to år.

– Der er ikke noget facit på, hvor længe du bør have amning som en del af barnets kost, men modermælken indeholder en række næringsstoffer, som blandt andet er gunstige for udviklingen af barnets immunforsvar og hjerne. Så længe mor og barn trives med amningen og barnet vokser, som det skal, kan du fortsætte med at amme i et år eller længere – det er helt op til moderen, siger sundhedsplejerske Tone Bjørnson Aanderaa.

Læs også: Ting du skal have styr på inden fødslen

Modermælkserstatning er et godt alternativ

Af forskellige årsager kan det for nogen være vanskeligt eller umuligt at amme, og så er modermælkserstatning et godt alternativ i de fire første måneder ifølge sundhedsplejersken.

– Næringsindholdet i de fleste modermælkserstatninger er rigtig fin. Men hvis amningen fungerer delvist er det min anbefaling, at man forsøger at give modermælk så længe, det lader sig gøre, og så blot supplerer med modermælkserstatning, siger Aanderaa.

Hun fortæller, at mange oplever, at der er et forventningspres knyttet til amning, og at nogen bliver frustrerede, når de ikke kan få amningen til at fungere. Aanderaa kan berolige usikre mødre med, at modermælkserstatning er et godt alternativ, og at den er tilstrækkelig til, at barnet udvikler sig, som det skal.

– Det vigtigste er den omsorg og kærlighed, du giver dit barn. Vær opmærksom på barnets signaler og giv rigeligt med kropskontakt. Den bedste indikation på, at barnet trives og udvikler sig normalt, er barnets vægt, afslutter Aanderaa.

I alle kommuner tilbyder Sundhedsplejen hjemmebesøg og afvikler jævnligt åbent hus, hvor du kan få vejet og tilset dit barn, hvis du er i tvivl, om det trives og tager godt nok på.

Hvornår kan barnet begynde med fast føde?

Når barnet er mellem fire og seks måneder, kan det gradvist introduceres til fast føde. Der er intet facit på, hvornår forældre skal begynde at tilbyde skemad, så mor og far må selv finde ud af, hvornår de vil begynde med skemaden.

Margit Vea underviser i ernæring, sundhed og miljø og har udgivet flere bøger om blandt andet spædbørn og mad. Hun giver her nogle gode tips, som kan gøre overgangen lettere.

Læs også: Sådan får du dit barn til at sove om natten

Veas seks kostråd til de allermindste:

Margit Vea - IMG - privat
Margit Vea. Foto: Thomas Mortveit.

1. Nye madvarer bør introduceres enkeltvis og gerne sammen med modermælk. Det er vigtigt med en gradvis introduktion og med små portioner, da helt nye funktioner skal igangsættes i barnets krop for at fordøje den faste føde.

I Danmark er der tradition for at starte med grød, men du kan også starte med en mild og cremet kartoffelmos med lidt mosede grøntsager i. Du kan bruge frugtmos til at søde grøden og variere smagen.

2. Mange forældre køber færdiglavet babymad, men det er faktisk meget enkelt at lave babymaden selv. Babymaden kan laves med udgangspunkt i det, familien skal have til middag, men undgå færdigmad. Hvis du laver flere portioner ad gangen, kan du spare meget tid.

3. Børn som skal vokse må gerne få lidt ekstra fedt- og kalorieholdig mad. Tilsæt gerne smør, kokosolie eller olivenolie til babymaden. Fedtstofferne giver en god mæthedsfølelse, og desuden er fedtsyrer fra omega-3 og mættet fedt vigtige for udviklingen af hjernen.

4. Børn under et år har lettere ved at udvikle jernmangel. Derfor er det vigtigt at vælge madvarer, som indeholder rigeligt med jern. Abrikoser er en god kilde til jern og passer godt i en smoothie. Den hjemmelavede grød kan gøres mere jernrig ved at vælge mel af korntyper som: Hirse, havre, byg og fin fuldkornshvede.

5. Økologiske produkter anbefales, især til små børn, da giftfrie madvarer uden konserveringsmidler er bedre for fordøjelsen og maven.

6. Indfør gerne fælles måltider allerede når barnet er helt lille, da det skaber samhørighed og trivsel. En hverdag med faste rutiner giver tryghed og forudsigelighed, og desuden får børn som spiser sammen med familien ofte bedre appetit.

Læs også:Disse børnesygdomme skal du holde øje med

Følgende madvarer hører ikke hjemme på en børnetallerken

Det er ikke al mad, som egner sig til små maver. Rødbeder, spinat, fennikel og bladselleri indeholder meget nitrat, som let kan omdannes til nitrit. For store mængder nitrit i blodet kan hæmme transporten af ilt til cellerne, og det kan medføre opkast og blåfarvning af huden. Honning, svampe og nødder bør også undgås til børn under et år, men ifølge Vea er der også andre madvarer, forældre med fordel kan undgå.

– Mad som indeholder meget salt er stærkt belastende for børnenes nyrer og bør undgås så vidt muligt. Sukkerholdig mad og drikke gør blodsukkeret ustabilt og øger faren for betændelser og sygdom. Desuden indeholder sukker mange kalorier uden at tilføre kroppen nødvendige næringsstoffer, og de «stjæler» derfor pladsen fra den sunde og vigtige mad. Prøv derfor at undgå: Saftevand, søde kiks, kager og andre godter, rådgiver Vea før hun fortsætter:

– Mange er flinke til at lade de mindste børn smage på meget forskellig mad, og det er først og fremmest positivt. Ingefær, citron og andre smagsrige krydderier kan både gøre maden mere spændende og danne et godt grundlag for, at barnet ikke bliver kræsent og bange for at smage nye ting, når det bliver ældre.

Læs også: Dette bekymrer spædbørnsforældre sig mest over