Taget har også brug for et forårseftersyn

Taget har også brug for et forårseftersyn

Offentliggjort: 10.4.2019  |  Sidst opdateret: 20.6.2019

Når det er vinter, gemmer vi os bag husets fire vægge og taget. Når foråret kommer, er det vores tur til at give «den femte væg» en hjælpende hånd. Tag et kig på taget, anbefaler tømrer og rådgiver i Gjensidige, Simon Olsen.

taket_trenger_også_en_vårpuss_simon
Tømrer og rådgiver i Gjensidige Simon Olsen. Foto: Sverre Christian Jarild

Når vinteren med sin tyngende sne, frostsprængninger, indtrængning af sne og måske en storm eller syv endelig er ovre … ja, så møder taget nye udfordringer.

– Forår, sommer og efterår er det vand, vind, sol samt rusk og rask, der sætter taget på prøve. Og oveni de ydre påvirkninger bliver tagmaterialet ældre for hver dag, der går, minder Simon Olsen os om.

Han mener, at boligejere bør have et mål om at inspicere taget nøje to gange om året – gerne lige før og lige efter vinteren.

– Man kan få et godt indtryk af tagets tilstand ved at studere det fra jorden. Men det er som regel endnu bedre at gå det helt efter i sømmene, fortæller eksperten.

LÆS OGSÅ:  Byder du indbrudstyven velkommen?

Sikkerheden først

Det er vigtigt at være godt sikret, når du skal bevæge dig rundt på taget.

– En ordentlig sele giver både bedre sikkerhed og øget komfort. Selen kan eksempelvis lejes hos byggemarkedet eller et udlejningsfirma. De giver også instruktioner i, hvordan du bruger selen. Det kan ikke anbefales at fæstne den til skorstenen, da den ikke er lavet til at modstå de kræfter, der sættes i sving ved et fald, understreger Simon.

Han tilføjer, at boligejere, der dropper selen, når de skal op på et fladt tag, bør sørge for, at stigen står solidt, og at de holder sig langt fra kanten. Mange flade tage er belagt med en dug, som kan blive meget glat, når det regner eller sner. Man kan også være uheldig at snuble og falde over kanten.

Kig efter de løse dele

Når du er kommet sikkert op på taget, skal du kigge efter, om der er dele, der har løsnet sig, om der er sprækker i fugerne rundt om rørene, rust eller ødelagte beslag. Her er det vigtigt, at taget er så tæt og helt som muligt, påpeger Simon.

– At vinden kan løfte tagsten, er velkendt. Desuden kan frost og sne løsne og/eller skubbe både tagsten og beslag. Undertaget skal fjerne kondensvandet fra tagsten og lækager, men over tid vil den ekstra belastning reducere undertagets levetid. Det er en bygningsdel, som ofte har kortere forventet levetid end selve tagstenene, oplyser eksperten.

– Områder omkring skorstene, udluftningshætter, afløb, tagvinduer og inddækninger er særligt udsatte for vind og vejr. Se omhyggeligt efter, om der er revner og lignende på og omkring disse, fortsætter han.

På flade tage og på skråtag med pap, shingles eller dug er det vigtigt at tjekke, om der er sprækker i materialet og «læber», der er blevet løftet op af is eller vind.

– På et skråtag kan sådanne «læber» presses ned og limes, hvis taget ellers er uskadt. Men hvis der er rifter og huller i et fladt tag, skal de repareres af en tagtækker, siger Simon.

LÆS OGSÅ:  Undgå uheld i badeværelset

Rens tagrenderne

Tagrenderne er vigtige for, at taget og grunden kan slippe af med regnvandet. Hvis tagrenderne er tilstoppede, vil vandet finde vej ud over kanten og sprøjte skidt op på væggene, når det rammer jorden. Og hvis skidt og møg bliver ført gennem afløbsrenderne ned i en eventuel regnvandskloak, kan den stoppe til. Omkostningerne for at spule den ren kan ifølge Simon være mange tusind kroner.

– På et fladt tag med indvendige afløbsrør skal skidt og snavs fjernes fra ristene. Hvis de stopper til, kan der samle sig en hel sø, som vil udfordre tagets tæthed unødvendigt meget. Desuden kan vandet gøre skade, hvis det fryser til is, forklarer han.

På flade tage er det desuden vigtigt, at tagpappen eller dugen er bredt godt ud over kanten. Ellers er der nemlig fare for, at vand, der løber ned fra taget, vil trænge ind under tagdækningen. Det kan ske, hvis taget ikke har overløb, eller hvis overløbet også er tilstoppet.

Sådanne skader findes der mange eksempler på, oplyser Simon.

En grundig tagrensning er smart

Mos og andet skidt og snavs kan både tære på tagdækningen og forhindre vandets frie løb. På alle skråtag skal vandet løbe nedad. Men hvis vandet bliver bremset af mos og grannåle, kan det trække opover og ind i sprækkerne mellem tagstenene.

– Sådanne skader er en «klassiker» i skadestatistikken, fortæller Simon, som anbefaler boligejere at skrubbe og spule taget.

– Men spul aldrig nedefra og op! Årsagen er, at taget netop er konstrueret til at klare regnen fra himlen, siger Simon, som fortæller, at mange har god erfaring med at montere et kobberbeslag på tagets rygning.

– Det skal efter sigende være effektivt mod mosvækst, men jeg har ikke selv prøvet denne metode, siger han.

Vand på vildveje

Opdager du sorte prikker, buler, vandskjolder eller misfarvning på loftet? Drypper det simpelthen ind fra taget? I så fald skal du kontakte dit forsikringsselskab, lyder Simons råd.

– Hvis du har en såkaldt topforsikring, dækker den muligvis de indvendige skader, der opstår på grund af utæt tag. Forsikringsselskabet vil i så fald vurdere skaderne og blive enig med dig om, hvad der videre skal ske, forklarer han.

– En indvendig reparation koster fra 20 000 – 40 000 kroner. Dertil kommer udbedringen af selve taget. Men der findes også skrækeksempler på lækager, som har fået lov at udvikle sig over tid og gjort stor skade.

LÆS OGSÅ:  Sådan sikrer du udeområderne for de mindste

Taget er prikken over i’et

Som tømrer bider Simon mærke i et velholdt hus, når han ser det. Og han lægger vægt på, at et hustag også har en visuel funktion oveni den praktiske.

– Jeg bliver altid glad, når jeg ser et velholdt tag – særligt når det er gammelt. Og når alt kommer til alt, er det som regel en overkommelig opgave at vedligeholde taget sådan, at det både ser pænt ud og holder tæt i mange år.